 |
 |
|
 |
 |
DSP ved Landsskuet i Herning 2010
I år var 7 DSP-hopper, heraf to med føl ved siden, mødt frem til Landsskuet i Herning. Det var en fin stigning fra 4 stk. de foregående år. Humøret var højt, og flere af udstillerne samt Karen Thing Thomsen, Jens Ole Sørensen og jeg, der assisterede hinanden i at være racerepræsentant og standmedhjælper, valgte at spise både morgenmad og aftensmad sammen på campingområdet. Jens Oles unghoppe, som ville have været det 8. katalognr. var desværre blevet syg, men Jens Ole kom alligevel – han var dog noget fortvivlet, da han ellers havde haft dyr med til Landsskuet hver eneste gang i over 30 år. Vi havde en stand i staldafsnittet, og folk var meget interesseret i ponyerne og i vore lækre æbler, som vi gav gratis væk. Æblerne var venligst sponsoreret af Skrødstrup Efterskole, som har hestelinie, og som derfor er interesseret i at tiltrække de børn og unge, som har et godt øje til vore sportsponyer.
Fine bedømmelser
Hele 4 x 23p. og 3 x 22p. blev det til, da Else Libach og Jens Søgaard dømte de 7 hopper torsdag morgen: Følhoppen fra Marie Sofie Rasmussen i Hammel, Nørlunds Fiona SDH 332 e. Chamberlain/Hamrik’s Martell fik 23 p. og ærespræmie samt blev udtaget til Skuets bedste følhoppe. Bonné SDH 169 (Broadway ESPH 104/Tater OX 1288) fra Stutteri Lykkehøj v/Helle og Jens Mouritsen, Skjern, fik 22 p. Hendes føl efter FS Concorde blev udtaget til Skuets Bedste Føl, hvor den blev en sensationel nr. 2 ud af knap 20 racer – det var særdeles god reklame for DSP, at det kække palominofarvede hingsteføl charmede sig til dommernes næsthøjeste gunst med sit overskud af energi, gode udtryk og virkelig gode skridtbevægelse.
To goldhopper var tilmeldt, den 19 år gamle Søbo’s Diana SDH 63 e. Red Arrow SPH 39/O’Bajan OO 87 fra Stald K.H. v/Karina Kristensen i Egtved, og guldmedaljehoppen Lucky Moon GSDH 382 fra Vagn Søndergaard, Nykøbing M. Lucky Moon er efter Back Up SPH 120/Nakonetsj OX+2193. Søbo’s Diana fik 22 p. og Lucky Moon blev med 23 p. udtaget til konkurrencen om Skuets Bedste Goldhoppe, som i Herning indebærer at den vises enten i køreliner, bag vogn eller redet. Eftersom de tværracelige konkurrencer ved Landsskuet ofte domineres af de tunge og traditionelle hesteracer, overraskede Lucky Moon alle ved at vinde med bl.a. 9 i ridelighed – en karakter der var helt fortjent og som i alle tilfælde er den bedst mulige reklame for DSP opnået ved et dyrskue i år.
3-års hoppen, Katrevel’s Abigail e. Kloosters Eltino SPH 153/Carolina’s Moccasin WBH 31, udstillet af Kirsten Kjærsgaard, Ølgod, scorede med sit gode udtryk og sin særdeles gode gang ét point højere end som 2-års og fik dermed tildelt 23 p. og en udtagelse til Skuets Bedste 3-års hoppe.
2-års hoppen Lykkehøjs Dominique e. Melli’s Dornik SPH 167/Cupkeshof Winobert H16380 fik for sit harmoniske og passende ædle eksteriør og de gode gangarter 23 p. og ærespræmie samt en udtagelse til Skuets Bedste 2-års hoppe. Hun blev indvidere udtaget til eliteskue i Ikast i august. Holdet blev sluttet op af Spotlights Donna (Doucan SPH 168/Sparside Buttons S 83/2) fra Christina B. Lund i Randers med 22 p.
Showindslag sammen med Dansk Varmblod
I samråd med DV’s racerepræsentant havde vi indgået en aftale om at hingstestationen Katrinelund skulle komme med 2 ponyer og 2 store heste. I løbet af lørdag blev disse 4 ekvipager fremvist to gange på dyrskuepladsens ridebaner. De to fremviste ponyer var de to meget indtagende ponyavlshingste, Triple Tree’s Prince Perfect og Magic Dancer.
Mønstringskonkurrencer
Det var muligt at tilmelde sig ekstra mønstringskonkurrencer, og både Nørlunds Fiona, Spotlights Donna (udlånt til ung DSP-fan), Bonné og Søbo’s Diana deltog. Det er under alle omstændigheder god træning for både pony og mønstrer at prøve.
Flere udstillere og evt. showponyer med friske, gode ryttere søges til næste år! Karen Thing Thomsen vil forsøge at samle nogle af de ryttere, der deltog i år samt andre interesserede til at øve og lave et fedt DSP-showindslag i Herning i 2011. Hyggen, samværet og den oplevelse, særligt de unge dyr får ved at deltage i landsskuet, kan ikke undervurderes, og der er ydermere mulighed for at prøve kræfter mod andre ponyer og heste i en dressurklasse en af dagene.
Her et foto fra DSP-standen ved landsskuet 2010
DSP en del af showet igen 2010
Der er allerede nogle engagerede mennesker der har meldt sig under fanerne for at levere endnu en flot oplevelse under Landsskueshowet. Vil du være med eller har du en pony med en god rytter, som har lyst til at vise dressur eller springning som en del af showet i juli 2010, så ring eller skriv gerne til mig. I løbet af foråret skal vi i gang med at planlægge... måske skal der være tema, måske skal deltagerne være udklædt, musik skal forberedes, der skal øves og den slags. Find mit nr. og email adr. på salgssiden.
Betina og Katrine på deres lækre ponyer Sizze Bredager og Eros Rosendahl leverede varen ved de to shows i 2009.
DSP ponyer i forrygende pas de deux 2009
Betina H. Møller og hendes 12-årige Sizze Bredager RSDH 141 gav den hele armen med veninden Katrine Loft med vallakken Eros Rosendahl i hele 3 shows - først i et lille show fredag middag nede på græsbanen, som vi brugte som en ekstra generalprøve, og derefter fredag og lørdag eftermiddag på Store Ring under det landsskue-showet 2009.
Sizze Bredager, avlet af Susanne Brünner, er A-pony i dressur, men startede med at være avlshoppe. Hun blev derfor først tilredet som 8-års, og Betina har selv redet hende op til det de nu kan - de trænes af Claus Sørensen og landstræner Vibeke Degn Andersen og starter landsstævner. Med to afkom der puster hoppen i nakken og snart er B-ponyer i dressur, kan den se frem til en ny status som elitehoppe indenfor rimelig fremtid.
Eros Rosendal er 11 år og starter landsstævner og distriktsstævner med sin ejer Katrine Loft på 15. Eros er avlet af Mia og Pia Topholm Flørnæs i Jægerspris og den er redet op til at være B-pony i dressur. Denne ekvipage trænes af Ulrik Sørensen og landstræner Vibeke Degn Andersen. Ponyen er til salg - og der er masser af fotos af begge ponyer fra de tre shows i landsskuealbummet.
Pigerne havde i øvrigt rigtig travlt på landsskuet... de deltog også i dressurkonkurrencen på tværs af racer, hvor de blev hhv. nr. 2 og 3. Endvidere blev de og deres veninde, Johanne, der hjalp med musik og meget andet deroppe, shanghajet til at gå model i de flotteste selskabskjoler for en af de mange stande i Herning... både torsdag, fredag og lørdag, så deres fødder var vist noget medtaget - der var jo enormt varmt, mens vi var i Herning 
Katrine og Eros Rosendal samt Betina og Sizze Bredager i det utroligt varme vejr på landsskuet 2009.
Flotte DSP udstillingsponyer i 2009
Hele 3 x 23 p. og 1 x 22 p. blev der givet til de 4 udstillede hopper, der ved hver præsentation tiltrak sig stor opmærksomhed og en super karakteristik fra konsulent Jørgen Finderup der fremhævede det elegante præg og den høje kvalitet i holdet.
Den udstillede følhoppe fra Karen Thing Thomsen, Ringkøbing; Gazella Petrea SDH 379 e. Pedro/Chango OX fik 23 p. og ærespræmie. Hun deltog i konkurrencen om bedste følhoppe og gjorde god figur sammen med sit føl efter Kloosters Eltino, der også var udtaget til konk. om Landsskuets bedste føl.
Gazella Petrea og Karen Thing Thomsen med Jens Ole bagved sammen med føllet.
Først skal nævnes fløjen; Talida e. Orchard Red Prince/Saporos OX, født i Tyskland og ejet af Stutteri Lykkehøj i Skjern. Fuldt fortjente 23 p. og ærespræmie fik hun, og dertil en meget flot beskrivelse, hvor både type og funktion var fremhævet. I konkurrencen om skuets bedste 2-års høstede hun 2 10-taller og resten 9-taller i race/tilhørsforhold, men så var der jo det med mønstringen, Jens .
Talida fra Jens og Helle Mouritzen.
Nr. 2 i holdet fik også 23 p. og med baggrund i sit danske registreringsnummer en udtagelse til Eliteskuet 2009, som DSP afholder sammen med Dansk Varmblod i september. Nørlunds Simone er opdrættet og ejet af Stutteri Stald Nørlund ved Skanderborg, en meget udtryksfuld hoppe efter Verdi SPH 146/Gismo N.
Nørlunds Simone, nr. 2 i 2-årsholdet ved Landsskuet i Herning 2009
Man sluttede holdet op med 22 p. til den lille elegante hoppe efter Kloosters Eltino SPH 153/Carolina's Moccasin WBH 31, som udmærkede med sin særdeles gode trav. Hun er ejet og opdrættet af Kirsten Kjærgaard, Ølgod.
Tillykke til jer alle og kig lige omkring landsskuealbummet med en del situationsbilleder fra stald, fortelt, mønstringsbaner og showet. Hvor intet andet er nævnt, er C. B. Lund fotografen.
Katrevel's Abigail
Konkurrencebanerne er ikke det eneste udstillingsvindue....
Alle racer under Landsudvalget for Heste har adgang til Landsskuet, og det er en broget palet af hesteracer der vises. Som tiden udvikler sig, er det ikke bare vigtigt at ens egen race får opmærksomhed, men også at vise børn og unge, at heste og ridning overhovedet er en sport - en livsstil værd at satse på.... Landsskuet med dets store vifte af tilskuere fra by og land er derfor meget vigtigt i den henseende.
I 2010 er datoen for landsskuet 1.-3. juli - sæt kryds i din kalender og få tilmeldingsskema og information tilsendt fra sekretariatet allerede sidst i april...
Camoufleret under fest og farver får du muligheden for at vise hestedanmark, hvad du har i stalden....
|
|
 |
|
|
|
|
|
FULD FART FREM! - få en nem og billig hjemmeside! Prøv det - det er gratis!!
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|